Blanco

MONTERING AF KØKKENVASKE

Når du skal vælge køkkenvask, er monteringsformen vigtig, da den har betydning for  rengøringsvenligheden og udtrykket i køkkenet. Der findes forskellige løsninger og mulighederne afhænger af, hvilken køkkenvask og bordplade, du ønsker. 

Det kan være kompliceret at sætte sig ind i de forskellige monteringsmuligheder, så spørg din køkkenforhandler til råds. Vi anbefaler desuden, at indbygning af vaske altid udføres af autoriserede fagfolk.

Herunder kan du læse mere om de forskellige monteringsformer.

ILÆGNING

Ilægning - også kaldet nedfældning - er den mest klassiske monteringsmetode og samtidig en nem og billig løsning, hvis du vil give køkkenet et nyt look uden den store renovering. 

Køkkenvasken monteres ved at skære et hul i bordpladen og lægge vasken ned i bordpladen oppefra. Derved bliver vaskens kant synlig over bordpladen. Kantens højde varierer afhængigt af vaskens design.

ILÆGNING MED IF-MIKROKANT

Stålvaske med IF-Mikrokant er egnede til både klassisk ilægning og planlimning. Den særligt flade Mikrokant er kun 1 mm høj og giver ved ilægning et udtryk af, at vasken flugter med bordpladen. Ønskes en helt kantløs integration kan køkkenvaske med Mikrokant planlimes.

UNDERFRÆSNING

Vasken fræses op i bordpladen fra undersiden, så en lille del af bordpladen er synlig over vasken. Metoden bruges ofte til massive bordplader i fx granit, Corian®, Dekton® og træ. Alle vasketyper kan i princippet underfræses, men det er op til den enkelte bordpladeproducent at afgøre, hvilke vaske de tilbyder til underfræsning.

UNERLIMNING I LAMINAT

Underlimning bruges ofte ved laminatbordplader, hvor vasken limes op under laminatet nedefra, så der ikke opstår nogen kant mellem vask og bordplade. Alle vasketyper kan i princippet underlimes, men det er op til den enkelte bordpladeproducent at afgøre, hvilke vaske de tilbyder til underlimning.

SPECIELLE LØSNING

Der findes monteringsmetoder, som er specifikke for den enkelte bordpladeproducent. Det kan fx være en løsning, hvor en kompositvask og en bordplade limes sammen, så overgangen bliver usynlig. Sådanne metoder kræver ofte vaske designet til formålet. Kontakt din bordpladeleverandør for flere oplysninger.

UNDERLIMNING OG UNDERBYGNING

Køkkenvasken limes op under bordpladen så hele bordpladens tykkelse er synlig over vasken. Metoden bruges ofte til massive bordplader som granit, Corian®, Dekton® og træ. Alle vasketyper kan i princippet underlimes/-bygges, men det er op til den enkelte bordpladeproducent at afgøre, hvilke vaske de tilbyder til underlimning/-bygning.

FIND SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM MONTERING AF VASKE

Finder du ikke svar på dit spørgsmål så prøv vores udvidede FAQ eller ring til vores kundeservice på 36 41 02 00.

Link til udvidet FAQ

FAQ Montering af køkkenvaske

Der findes flere indbygningsmetoder:

  • Klassisk ilægning
  • IF-MikroKant®
  • Planlimning
  • Underlimning/-fræsning
  • Underbygning
  • Specielle løsninger

Læs mere om indbygningsmuligheder her.

Der findes flere måder at montere en vask på bordpladen. De mest almindelige er:

  1. Ilægning (nedfældning):
    Vasken lægges ovenfra i et udskåret hul i bordpladen, og kanten af vasken ligger over bordpladens overflade.

  2. Planlimning:
    Vasken monteres så kanten ligger helt plan med bordpladen (samme niveau). Kræver oftest robuste materialer som sten, komposit osv.

  3. Underlimning:
    Vasken monteres under bordpladen, så overkanten af vasken ikke er synlig, og der ikke er nogen kant mellem vask og bordplade.

  4. Underfræsning / Underbygning:
    Lidt som underlimning, men bordpladen fræses eller bearbejdes fra undersiden, så vasken “sænkes” eller understøttes nedenfra. Link til siden om monteringsformer.

Indbygningsmetoder til montering af vaske kan variere fra forskellige bordpladefabrik ker, så spørg altid din bordpladeleverandør, hvis du vil kende de nøjagtige detaljer.  

At lime en køkkenvask i en bordplade er et job, der oftest udføres af fagfolk med specialværktøj - her en kort guide til hvilke typer af indbygning der oftest anvendes af bordpladeindustrien til de forskellige bordpladematerialer.

  1. Til bordplader i laminat anvendes der som regel underliming eller ilægning.

  2. Til bordplader i natursten/komposit er planlimning og underfræsning det mest gængse

  3. Til bordplader i naturtræ anvendes oftest underbygning/underlimning og i sjælden grad planlimning 

  4. Til bordplader i Keramik, Dekton eller porcelænslignende materialer er det  underlimning og planlimning der er mest set.

  5. Til bordplader i Rustfrit stål anbefales isvejsning når der er tale om stålvaske og underlimning eller ilægning hvis der er tale om Silgranit-vaske.

Nej, ikke alle Silgranit-vaske kan bruges til alle monteringsformer. De fleste indbygningsformer kræver vaske med en speciel kant til formålet.

Ilægning (nedfældning):
Alle Silgranit-vaske (der ikke er -U eller -F-modeller) kan ilægges eller nedfældes i en bordplade, da det blot kræver et udskåret hul i bordpladen.
Almindelige ilægningsvaske kan ikke bare limes under, da kanten ikke er konstrueret til formålet.

Underlimning:
Ikke alle vaske-modeller i Silgranit er egnet til underlimning. Her kræves der typisk en speciel underlimningsversion af vasken, som er designet med en kantprofil, der gør det muligt at montere vasken korrekt under bordpladen. Underlimningsversioner af vaske er navngivet med et ""-U"" i varenavnet.

Eksempel: BLANCO’s SUBLINE XX-U-serie i Silgranit er fremstillet til underlimning.

Planlimning:
Til planlimning kræves specielle planlimningsmodeller. Kanten skal være præcist formet og forberedt, så den flugter korrekt med bordpladen. Planlimningsversioner af vaske er navngivet med et ""-F"" i varenavnet.

Underfræsning / underbygning:
Underfræsning og underbygning kræver lige som underlimning vaske, der er fremstillet til formålet. Det vil typisk være vaskemodeller der er navngivet med "-U" i varenavnet der er egnet til underfræsning og underbygning.

Hver bordpladefabrik har sin egen løsning så lad din køkkenforhandler rådgive dig til den bedste løsning for dig og den køkkenvask, du har valgt.

Det er altid en god idé at overveje en fagperson, især fordi:

  1. Monteringsformen (især planlimning, underfræsning) kræver præcision og de rette værktøjer

  2. Forkert montering kan føre til fugtskader, dårlig samling mellem vask og bordplade, eller at vasken ikke ligger korrekt og flugter

  3. Producentens garanti kan nogle gange kræve, at monteringen er udført af autoriseret fagfolk

  4. Hvis bordpladen er tung eller kompliceret, kan det være tidstungt og krævende at gøre det selv

Lad din køkkenforhandler rådgive dig til den bedste løsning for dig og den køkkenvask, du har valgt.

Du finder en monteringsvejledning i kassen med vasken, der beskriver hvordan vasken ilægges oppefra og ned. På alle varekort på ank.dk vil man under downloads kunne finde en tegning med de udskæringsmål den søgte vask har. Det er disse mål der bruges når man skal udskære hullet til vasken.