Rengøring af køkkenkværne

En køkkenkværn rengør i store træk sig selv ved almindelig drift og behøver ikke rengøring.  Køkkenkværnen skal heller ikke tømmes, fordi det organiske affald bliver kværnet og sendt direkte med spildevandet via kloaknettet, når kværnen bruges. Den indvendige del af kværnen kan dog godt med tiden blive dækket af slam og affald eller komme til at lugte.

Fjern gammelt affald i kværnen

Du kan fjerne gammelt slam og affald, der sidder fast i kværnens riveelementer, med to kopper isterninger og lidt opvaskemiddel.

  • Hæld lidt opvaskemiddel over isterningerne
  • Smid blandingen af isterninger og sulfo i kværnen
  • Tænd for det kolde vand og lad kværnen køre til isterningerne er kværnede

Hvis der stadig sidder affald fast i kværnen, som ikke kan fjernes ved hjælp af isen, må det fjernes fysisk. 

Giv kværnen frisk duft med citron

Lugtgener fra køkkenkværnen kan godt forekomme og kan skyldes genstridige madrester i afløbet, eller at vandet ikke har været tændt, mens køkkenkværnen har været i gang. Rengøring med kemiske rengøringsmidler er dog slet ikke nødvendigt!

Du kan hurtigt fjerne grim lugt fra kværnen ved at tænde for vandet, sætte kværnen i gang og køre en citron, appelsin eller limefrugt igennem. 

FIND SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM RENGØRING AF KØKKENKVÆRNE

Finder du ikke svar på dit spørgsmål så prøv vores udvidede FAQ eller ring til vores kundeservice på 36 41 02 00.

Link til udvidet FAQ

FAQ rengøring og vedligeholdelse af køkkenkværne

En køkkenkværn rengør sig selv under almindelig drift og behøver normalt ikke rengøring. Den skal heller ikke tømmes, da affaldet bliver kværnet og skyllet ud med spildevandet, når kværnen bruges.

Se gode tips til rengøring af køkkenkværn her

Du kan fjerne slam og madrester fra riveelementerne ved at hælde lidt opvaskemiddel over to kopper isterninger, smide blandingen i kværnen, tænde for det kolde vand og lade kværnen køre, til isterningerne er kværnet. Hvis der stadig sidder affald fast, må det fjernes fysisk.

Lugtgener kan skyldes madrester eller at vandet ikke har været tændt, mens kværnen kørte. For at give kværnen en frisk duft kan du tænde for vandet, starte kværnen og køre en citron, appelsin eller lime igennem – helt uden brug af kemiske rengøringsmidler.